Mange amatør syersker tror, at man kan tilrette tøj på en gine. Så når de opdager, hvor svært det er, at tilrette tøj på sig selv, så er næste ønske på “ting jeg mangler til mit syrum”-listen hurtigt en gine.
Og hvis man kunne tilrette sit tøj på en gine, så ville det være verdens bedste ønske. Det er jo trods alt de færreste forundt lige at have en skrædder eller anden sykyndig ved hånden, når man sidder ved maskinen og tumler med et syprojekt sent om aftenen eller i weekenden, eller hvornår man nu sidder der.
En god gine kan være et rigtig godt værktøj for en skrædder eller syerske. Men er det ikke den rigtige gine, kan den ende med at være til mere skade end gavn.
Problemet med at tilrette tøj på en gine
Rigtig mange kan sagtens se, at en almindelig butiksgine ikke er optimal til tilretning, fordi den yderst sjældent har de mål, ens egen krop har.
Derfor vælger mange en indstillelig gine, hvor man kan dreje på et par hjul, og så kan man justere størrelsen på ginen.
Problemet her er bare, at ja, du kan få en omkreds, der passer nogenlunde på dine egne mål, men din gine vil stadig ikke ligne din krop. Brysterne sidder forkert (hvis ginen er helt spændt ud, så sidder de fx. ret langt fra hinanden i forhold til deres størrelse), taljen er sjældent placeret samme sted som på dig, den har sjældent samme facon og det samme gælder bagdelen, som også sjældent passer med din figur.
Nakke og skuldre vil heller ikke være som de er på dig. Og det er nok faktisk det aller vigtigste punkt, for tøjet falder ned over kroppen fra netop nakke og skuldre. Det betyder, at dette område er altafgørende for, hvordan tøjet kommer til at se ud. (Det er i øvrigt noget af det jeg underviser i på mine workshops).
Det betyder også, at hvis du tilretter tøjet på en figur – hvad enten det er en gine eller et menneske – så er det tilrettet til denne figurs nakke og skuldre. Og så sidder tøjet godt på denne figur. Hvis du ikke har samme facon over nakke og skuldre (og det har du garanteret ikke), så vil tøjet helt naturligt sidde anderledes på dig.
I nogle modeller vil det være helt fint. Og for nogle mennesker betyder det ikke noget som helst. Det er jo trods alt det, industrien gør – tilretter på en bestemt figur, og sælger tøjet til mange forskellige typer mennesker med hver deres figur.
Men når man som syer begynder at få lyst til en gine, så er det som regel fordi man er begyndt at have lidt højere krav til pasformen. Så vil man gerne have tøjet til at falde pænt ned over kroppen, og tage højde for netop den facon, man har. Og så er en gine, der har en anden facon end en selv, altså ikke sagen.
Tøj, der er syet til den røde facon, passer ikke til den sorte. Og omvendt.
Derfor kan en almindelig butiksgine eller en indstillelig gine faktisk kun bruges til 2 ting:
1. At tjekke faldet af stof, ved at drapere stoffet rundt om ginen.
2. At opbevare tøj enten undervejs i processen (kan ikke anbefales, da det kan strække sig ud af facon i de sømme, der ikke er syet endnu), eller når det er færdigt. Sådan mest til pynt, faktisk.
Hvis ginen er forholdsvis tæt på ens egne mål, kan man bruge den til at danne sig et vejledende indtryk af linjeføringer og design i det hele taget, men man slipper altså ikke for at prøve tøjet på sig selv, hvis man vil være sikker på en god pasform.
Den personlige gine
Alternativet til en købe gine er at få lavet en personlig gine. Det kan være hamrende dyrt, hvis man skal have den lavet professionelt. Professionelle giner i standard mål koster omkring 3-4000 kr, og en personlig gine vil koste mere. Hvis man skulle have budget til det, så kan man bl.a. købe skrædderginer her.
Rundt omkring i blogland kan man finde forskellige DIY’s på hvordan man laver en såkaldt gaffa gine. Fremgangsmåden er, at man tager en gammel t-shirt på, får en hjælper til at tape sig ind i gaffa, klipper ginen op i ryggen, og forstærker og udstopper den indvendigt.
En anden variant, som faktisk er den vi brugte på skrædderskolen, hvor vi lavede vores egne giner, er at snige kroppen i et stykke rundstrikket gaze og derefter få en hjælper til at tape dig ind i brunt post-papir (som skal være vådt for at klistre). Når det er tørt klipper man ginen op i ryggen og forstærker den indvendigt med en masse ekstra postpapir og avispapir.
Det er en hamrende kold og langsommelig affære, og resultatet er desværre sjældent besværet værd.
Problemet med “gør det selv” ginerne er kort og godt, at de falder sammen. Man skal stå helt stille i flere timer, mens man får viklet kroppen ind, og det kan man ganske enkelt ikke. Uanset hvor meget stålvilje, man har, så vil kroppen helt automatisk begynde at runde i ryggen og knække lidt ekstra i lænden, simpelthen fordi den ikke kan holde til at stå stille i så lang tid i samme position.
Derudover er der høj risiko for at man kommer til at polstre ginen så meget, at den får en anden facon. Man kan stoppe den for lidt eller for meget ud, og begge dele vil have konsekvenser. Har ginen fået for lidt polstring kan den ikke holde til vægten fra stoffet, og vil hurtigt falde endnu mere sammen. Det skete fx. for de fleste af os på skrædderskolen, fordi vi ikke havde nået at forstærke vores giner godt nok på den uge, vi havde til at lave dem. Min egen er endt til storskrald på den konto. Den var hverken særlig køn eller på nogen måder brugbar.
Alternativ til en personlig gine – som du selv kan lave!
Hvad kan man gøre i stedet?
Det bedste alternativ, jeg er stødt på, er beskrevet ret fint på denne blog. Bloggen er på engelsk, men processen går ganske enkelt ud på, at man tager en butiksgine (eller en indstillelig gine), og polstrer den med pladevat og hundetæpper eller stofrester, så den kommer til at have samme facon, som ens krop.
Man skal starte med en gine, der er mindre end en selv, for man kan ikke “tage af” nogen steder. Man kan kun tilføje.
Start med at måle ginen og dig selv, og find ud af, hvor du skal have polstret ginen, og hvor meget. Du polstrer den ganske simpelt ved at tape pladevat, tæpper eller stofrester til ginen med gaffa tape, der hvor den mangler facon. Undervejs mens du polstrer ginen, skal du både tjekker at den får de samme mål, som du har, og at den får fylden, der hvor du har den. Giv ginen en gammel BH på, som passer dig, og fyld den ud, for at få den mest nøjagtige facon over barmen.
Det er super vigtigt at du er ÆRLIG når du polstrer ginen. Det kan godt være, du ville ønske din bagdel var mindre end den er, men hvis du vil bruge ginen som hjælp til tilretning, så er du nødt til at kopiere din bagdel så nøjagtigt som muligt. Ellers kan det ligesom være lige meget. Få gerne nogen til at hjælpe dig med at bedømme, hvor ginen skal have polstring, og hvornår den ligner dig tilpas til at den kan bruges. Og husk ikke at blive sur, hvis din hjælper siger du skal polstre bagdelen mere!
Når du har lavet dine ændringer, så lav en finjustering, så ginen bliver nogenlunde symmetrisk. Det er ikke meningen din gine skal gengive alle dine mindste skævheder. Den skal passe til dig, men være “naturlig” at se på, så dit tøj bliver naturligt at se på. Har du nogle store skævheder, fx. den ene skulder sidder højere end den anden eller det ene bryst er væsentlig større end det andet, så kan det være en god idé at kopiere det til ginen.
Slut af med et lag hundetæppe eller andet tæt stof i den stil, for at have en ensartet overflade, der skjuler fyld og gaffa tape, og så til sidst et pænt overtræk til din gine. Det er nemmest at lave overtrækket i jersey, fordi du kan sy et rør, du trækker ned over ginen. Så er det blot toppen ved skuldrene, der skal klippes til og syes i hånden. I vævet stof kan du lave en model efter dit grundmønster, hvis du har et personligt tilrettet grundmønster. Du skal blot huske at der er lidt rørlig vidde i grundmønsteret, så når du syr stoffet på ginen skal det strammes lidt til, for at passe til ginen. Sy det på i hånden, så du kan drapere det hen over ginen. Start med bagstykket og derefter forstykket.
Hvis du vil være ekstra prof, syr du bånd på ginen midt for, midt bag, i sidesømmene og i brystvidde, talje og hoftelinje, så du har dem at gå efter, når du tilretter og designer på ginen. Halsen og ærmegabet kan også være en god idé at markere med påsyede bånd. Alle bånd skal syes på i hånden, for de kan først placeres korrekt når ginen er færdig.
Hvor køber man en gine?
Tjek den blå avis eller gul og gratis for at finde billige brugte giner. Du kan også holde øje med butikker, der lukker – så kan man nemlig tit få lov at købe deres giner ret billigt.
Min sorte gine har min mor købt til mig i en strikkebutik, der lukkede. Den hvide har jeg købt fra ny her.
Og HUSK nu, at selvom du har en gine, så kan du ikke få en god pasform i tøjet, uden at prøve det på undervejs. Du skal bl.a. bruge tilretningerne til at tjekke, om du kan bevæge dig i tøjet, som du vil. Og det kan ginen ikke hjælpe dig med.
Har du erfaringer med selv at lave giner? Del dem gerne i en kommentar!
The post Lav din egen gine – sådan skal du IKKE gøre appeared first on .